Ildens Vogtere i billeder

I min undervisning er eleverne heltene.

Deres arbejde med fysik udspiller sig på baggrund af en fortælling, hvor de er 3. generation af overlevere efter atomkrigen. Menneskehedens viden er spredt tyndt, men eleverne er lærlinge af koloniens vismand, og derfor blandt de bedst uddannede.

Men deres ambitioner er større end at forblive i kolonien. Eleverne vil påtage sig det farefulde hverv at være “Ildens Vogtere” – personer, der rejser mellem kolonierne i ødemarken for at samle menneskehedens spredte viden.

d2o50fw-dd174466-5c94-4cdf-ab91-b76263500dcf
På vej gennem ørkenen

For at sikre sig at de er klar, sætter deres vismand dem på en prøve: De skal krydse ørkenen for at komme til kolonien Zootropolis. Her skal de overbevise koloniens vismand om deres evner, så han vil dele sin viden med dem. Til sidst skal de vende tilbage, og vise at de kan bruge deres nye viden til fordel for deres egen koloni.
Først da vil de blive anerkendt som Ildens Vogtere.

Mine elever var ved at afslutte emnet Energi og varme. Derfor fik de til opgave at planlægge deres tur gennem ørkenen, med henblik på at undgå overophedning.

De fleste grupper endte med en løsning der hed “løst, hvidt tøj med en hat”, men der var mange mere ambitiøse og fantasifulde ideer i spil, der viste hvad de havde lært om varme.

desert_of_wonders_by_mateuszmajewski_dcjnmbo-fullview
Kolonien Zootropolis

For at få lov til at se vismanden Verner, skal eleverne først overbevise hans lærling om deres viden. Det gjorde de ved at spille kortspillet Fysikkens Mestre, med spørgsmål tilpasset deres pensum i Energi og varme.

d80dcpp-00e79d5c-12e6-459d-8a8b-043f6778b3d9
Vismanden Verner

Verner lærer dem om hemmelighederne bag tryk og opdrift. Det viser sig at selvom Zootropolis er en ørkenby placeret i et bjergpas, har den adgang til en sø hvor beboerne fisker, dykker og dyrker tang – så de har rig mulighed for at udnytte deres viden.

Efter lang tids arbejde med teori, eksperimenter og regneopgaver erklærer vismanden Verner at eleverne har opnået den viden de søgte.
Som en tjeneste giver han dem en håndskrevet kopi med af et værk, der forklarer hvornår en båd er stabil.

d8cauia-2b2b12fc-dd2a-4786-9009-32b9aabadeea
En skriftrulle med viden om bådes stabilitet

Eleverne er nu klar til den endelige prøve: De vender tilbage gennem ørkenen, og går i gang med at bygge modeller af både.
Deres koloni “Vault 101” ligger ved en flod som ingen tør krydse, fordi vandet er inficeret af sygdomsfremkaldende bakterier fra krigen.

evening_boats_by_loo1cool_d75fwvn-fullview
Vismanden fra elevernes koloni, Vault 101, skal overbevises af elevernes bådbyggeri

Derfor er det essentielt, at elevernes både er stabile, og at de kan beregne hvor højt de stikker over vandoverfladen. Gennem arbejde i laboratoriet viser eleverne at deres beregninger og målinger passer sammen, og udvikler modeller af brugbare fartøjer.

Fuldstændigt overbevist tildeler vismanden for Vault 101 dem den ærefulde titel som Ildens Vogtere.

IldensVogtereBadge_lq.jpg
Eleverne bliver anerkendt som Ildens Vogtere

Sammen med titlen giver vismanden sine tidligere lærlinge adgang til eksklusiv teknologi som er blevet bevaret siden krigen.
De modtager våben, energiskjolde, helbredende nano-robotter og generatorer så de kan trodse ødemarkens mange farer på deres søgen efter viden.

introduction-to-class-craft-2-638
Med titlen følger nyt udstyr – og nye evner

Hver elev får nu en figur i systemet Classcraft hvor de kan optjene guld og erfaring, bruge deres evner og tage skade.

Eventyret er ikke slut endnu. Det er først lige begyndt…

Her er et link, hvis du selv vil I gang med narrativ undervisning

Historien blev spillet af eleverne fra afslutning af grundforløbet indtil den 8. januar. 

Vil du vide mere om narrativ i undervisningen? Så kig her: Post-apokalyptisk narrativ
eller følg mig på Twitter: Bo Pingvin Ullersted

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s